Vi har aktuelt fem ledige erhvervslejemål i Odense: butik, kontor og lager. Kontakt os for fremvisning eller yderligere information.
Stor hal med 2 porte – én i niveau og én med rampe. Kontorlokale med plads til 2-4 personer samt toiletter. Velegnet til webshop, lager eller lettere produktion. God adgang til motorvejsnettet og nem af- og pålæsning.
Butikslejemål/showroom i det attraktive handelsområde på Roersvej, som nærmeste nabo til Silvan, Netto, Rema 1000 og Frelsens Hær. Stort, åbent salgsareal med loft til kip i troldtekt og store vinduespartier, der giver et godt gennemlyst lokale med gode udstillingsmuligheder. Frokoststue, lager og toiletter. Gode parkeringsforhold og god synlighed fra vejen. Driftsudgifter 13.560 kr/år. Overtages efter aftale.
Butikslejemål midt på Vestergade, en af Odenses mest velbesøgte gågader, hvor Matas har haft til huse siden 1993. Store vinduespartier og masser af dagslys, lager og personalefaciliteter i forlængelse af butikken. Lejemålet kan lejes i tre størrelser: 58 m² (9.500 kr/md), 160 m² (19.000 kr/md) eller hele lokalet på 218 m² (25.000 kr/md). Istandsættes efter aftale med lejer.
Stort, lyst og indflytningsklart kontorlejemål på 1. sal tæt på Odense C med letbanestop lige ved døren. Indrettet med to åbne kontormiljøer, flere mødelokaler, depot/kopirum, toiletter og frokoststue med glasfoldedøre. Ejendommen er elevatorbetjent og egner sig derfor også til klinik og sundhedsrelaterede erhverv.
Kombineret kontor- og lagerlejemål midt på Tagtækkervej ved Rosengårdcentret. Tre regulære kontorer med bad, toilet og frokoststue og direkte adgang til lager med god loftshøjde og stor port til rampe. Gode parkeringsforhold og mulighed for yderligere oplagsplads bag ejendommen. Netop nu med 50 % rabat på lejen det første år og øjeblikkelig indflytning.